fredag den 24. februar 2012

Så kom der sne!

sådan så der ud i Haslev i december 2010. Pyha det var lidt vildt kan jeg huske.
Dec 10 har fået Glossy, men det kan måske være lidt svært at se.

tirsdag den 21. februar 2012

En lille og en stor

I juni var Christine og mig på Strøget (for at åbne Disney-butikken som nogen sikkert kan huske at have set billeder af). Vi gik forbi Guinnes-museet så "verdens højeste mand" måtte hun jo fotograferes sammen med. Hun plejer at have en høj mand hjemme også... hendes far er 2 meter, men altså han kan ikke være med her.

lørdag den 18. februar 2012

Oldemor og mig

Christine holder rigtig meget af sin oldemor. Desværre den eneste levende der er tilbage, men til gengæld en meget frisk dame:o)

onsdag den 15. februar 2012

Klar til 2. klasse

Utroligt som tiden flyver.... august 2011 startede Christine i 2. klasse. Klar med ny skoletaske med sommerfugle.

søndag den 12. februar 2012

Te & kiks

De har virkelig meget glæde af hinanden de 2 :-) Vi troede de bare hyggede sig med en leg, men efter én times tid fik vi set nærmere på gulvet, der flød med vand og opdagede at Enzo havde fået rigtig mange hundekiks! Det var jo naturligvis derfor han var så optaget af legen.... men ok de hyggede sig.

torsdag den 9. februar 2012

en VOV´er makker

Når ingen andre gider spille så er det godt at have en hund. Og så er fordelen at man selv kan styre hvem der vinder.... Enzo forsøgte at være interesseret, men det varede ikke så længe (måske fordi han havde luret hun snød)

mandag den 6. februar 2012

Den store gevinst

Dette LO har voldt mig rigtig mange vanskeligheder! At fritlægge flodhesten var nok ikke det smarteste jeg har gjort for den har ligget på de første 20 ark papir - og taget af igen. Men nu lykkedes det altså - til Scrap n dream i lørdags fik jeg endelig fundet noget der virkede.
Flodhesten var en gevinst Christine vandt på sin 7 års fødselsdag i BonBon-land. Lige som vi var på vej ud skulle hun prøve lykken i Tombolaen - og jeg stod ved siden af og tænkte at det var godt at det var én med gevinst hver gang. Men dæleme om ikke hun var så heldig at trække én lap hvor der stod "FRIT VALG"! Hvor heldig kan man være - og så på sin fødselsdag.